Arrangementer

Arrangementer

Arrangementer

Aktiviteter:
Ribe Byhistoriske Arkiv udgiver to gange årligt i samarbejde med Esbjerg Byhistoriske Arkiv en aktivitetsfolder med kommende aktiviteter. Aktiviteterne kan bl.a. være:

Billedaftener:
Billedaftenerne er blevet populære og underholdende indslag. På en storskærm vises uidentificerede billeder, som et medlevende publikum i mange tilfælde kan være med til at identificere.
Kend din by:Kend din by arrangementerne giver dig et indblik i nogle af byens virksomheder og institutioner. Her er mulighed for at se nærmere på produktionen eller komme bag kulisserne. Kend din By har allerede bragt os vidt omkring i lokalområdet.

Herudover udgiver arkivet byhistoriske bøger, som bl.a. kan købes på arkivet og i arkivets webshop, ligesom arkivet ved efterspørgsel tilbyder foredrag. Arkivet har foreløbigt sammensat to billedserier til at ledsage foredrag om byens historie. "Fester og gæster" og "Langs åen" er overskriften på billedserierne, der kan fremvises for grupper:
Fester og gæster:
Ribe Byhistoriske Arkiv har mange fotos, der illustrerer livets gang i Ribe. I denne billedserie kommer vi omkring rejsegilder, julemanden, karneval, storkens liv i Ribe og mange andre begivenheder.

Langs åen:
Vi tager en tur langs Ribe Å, som altid har været en vigtig  åre i byens historie. Vi ser billeder fra Skibbroen, engene, tager en tur til Kammerslusen og viser eksempler på, hvordan åen gennem tiderne er blevet brugt til transport og forskellige former for rekreative aktiviteter.

Se aktivitetskalenderen  på vores hjemmeside, hvor du også kan se billeder og læse omtale af allerede afholdte aktiviteter